Hvordan får jeg en tid eller et råd?

I Lægehuset Ferritslev har vi rystet posen og vendt organisationen på hovedet. Vi har bla. afsat en læge til telefonen hver formiddag.

Det betyder at vi tilstræber en nem tilgængelighed med høj faglighed i en moderne hverdag, hvor tid er det dyrebareste vi har.

Det betyder også at vi har lavet helt om på, hvordan og hvem man møder i Lægehuset Ferritslev i forhold til hvad du har været vant tid. Mange problemstillinger kan klares af vores dygtige specialuddannet personale under grundig lægesupervision.

Nogle dage bliver vi forsinkede på grund af uforudset meget arbejde med akut syge patienter.  Det kunne jo være dig, der har behov en anden gang, så vi regner med din forståelse.

I skolernes ferie har vi kun akutte patienter og alvorligt syge.


Du har følgende muligheder:

  1. Telefonisk kontakt:
        • Hver dag fra 8.00-11.00 er der hhv læge og specialuddannet sygeplejerske ved telefonen.
        • Få gode råd, tips og tricks eller vejledning via telefon.
        • Du kan også få en tid samme dag, bestille medicin eller spørgsmål til din kroniske sygdom.
        • Fra 11.30-13.00 (onsdage 12.00-13.00) er der en specialuddannet sygeplejerske/SOSA ved telefonen.
  2. Mail kontakt:
        • Du kan skrive til os via den krypterede forbindelse www.lægevejen.dk (ikke vores offentlige) eller Appen “Min Læge” og få et råd, skrive til din faste læge/sygeplejerske eller bestille medicin.
  3. Fremmøde i Lægehuset Ferritslev:
    1. Akut-Godmorgen-drop in tid kl. 8.00-8.30:
      • Akut sygdom:
        • Akutte infektioner som hoste, snot, øresmerter osv samt forstuvede ankler, fingre og modermærker samt udslæt.
        • Dog ikke rygsmerter, knæskader, skulderskader eller hold i nakken. Ring og få et råd eller tid samme dag eller evt din kiropraktor.
        • Ej heller ved opkastning/diarré fordi det smitter voldsomt.
        • Gynækologiske problemstillinger og kateterproblemer skal også klares pr. telefon eller ved Tid Samme Dag.
    2. Bestil en Planlagt tid:
      • Der skal således stadig bestilles tid til følgende planlagte konsultationer:
        • Børneundersøgelser, graviditetsundersøgelser
        • Kontrol af kroniske sygdomme f.eks. sukkersyge, kroniske lunge- og hjertesygdomme. Hér skal der oftest også bestilles tid til evt. blodprøver, EKG; urinundersøgelse mv én uge før.
        • Terapeutiske samtaler
        • Attester til kørekort hos kronikere og ældre, forsikringsselskaber og visse attester til kommunen
        • Mindre operationer efter forudgående aftale med læge
        • Hvis konsultationen skal arrangeres, så tolk eller pårørende kommer med.
    3. Bestil en Tid Samme Dag:
      • Passer til alle konsultationer der ikke er listet op ovenover.
      • Få en Tid Samme Dag:
        • Ring på 65 98 10 02 mellem kl. 8.00 og 10.00, kan du få en tid samme dag ved lægen/sygeplejersken.
        • SMS i tidsrummet kl 16.00 dagen før til kl 10.00 samme dag, som du ønsker tid.
          • Send SMS til 1272
          • Skriv:  Læge – mellemrum – Dit fornavn Dit efternavnDin fødselsdag – mellemrum – Kort om, hvad det drejer sig om og evt. hos hvem hvis det er muligt.
          • Ex på SMS sendt til 1272: Læge Gert Hansen 270443, Ondt i højre side af ryggen, gerne hos Michael
        • Mail i tidsrummet kl 16.00 dagen før til kl 10.00 samme dag til: 
          • tid@laegehusetferritslev.dk
          • Dit fornavn + Efternavn + Fødselsdato + din besked om hvad det drejer sig om + evt hvilken læge, hvis muligt.
      • HUSK at tjekke at du får en autosvar fra det rette lægehus. Vi er ikke de eneste der er moderne.
      • Hvis du helst vil ind til en bestemt læge, vil vi forsøge at opfylde dette, men vi kan ikke love dig det.
      • Vi svarer på din SMS/Mail førstkommende arbejdsdag. Du skulle gerne få et autosvar om at vi har modtaget din besked. Har du sendt sms inden kl 07.30 forventer vi at få sendt en tid retur til dig inden kl 8.00.
      • Konsultationen er velegnet til én problematik. Ved visitation pr tlf, mail eller SMS kan vi bedst vurdere, hvor lang tid vi skal sætte af til dit problem.
      • Du har aktuelt ikke mulighed for at bestille en tid via en e-mail/lægevejen. Vi skal først have udnyttet ressourcerne mere hensigtsmæssigt inden det bliver en mulighed.
      • OBS: Alle skoleferier er lukket for tid samme dag